Perspektivering, perspektivering, perspektivering – hvad skal jeg skrive?

Sidder du med en opgave, hvor du har arbejdet rigtig hårdt på at fordybe dig og svare på din problemformulering? Så bliver du sikkert lidt rundtosset, når du kommer til den del af opgaven, hvor der skal være en perspektivering. For hvad er en perspektivering egentlig, hvordan skriver man den, og i hvilket sprog skal man skrive den? Perspektiveringen hænger sammen med opgaven, men alligevel er den lidt anderledes, fordi den ikke kun tager udgangspunkt i at beskrive emnet ned i detaljen, men den løfter emnet op i helikopterperspektiv og sammenligner med andre emner og fænomener.

Hvad er en perspektivering egentlig?

Det specielle ved en perspektivering er, at den egentlig skrives efter, du har skrevet din konklusion. Det er vigtigt at huske, at du ikke skal diskutere – det sker i en diskussion – og du skal heller ikke vurdere i din perspektivering. Det, du skal gøre, er at se emnet ud fra en anden vinkel – eller perspektiv. Du skal stadig tage udgangspunkt i selve din opgave, fortolkning og analyse, men du skal bringe noget nyt til opgaven.

Eksempler på måder man kan gå til en perspektivering

Det kan for eksempel være, at den opgave du har skrevet, handler om noget i fortiden, og i sådanne tilfælde kan du trække relevante tråde til i dag – er det noget man er begyndt at gøre igen, eller hvorfor er man veget fra det? Hvis du skriver om et værk af en forfatter, kan du trække tråde til andre af forfatterens værker. Du kan også arbejde med tematikker, hvis det er et bestemt tema i et bestemt værk, du undersøger, så kan du se på, hvordan andre forfattere i samme tidsperiode arbejder med temaet, eller –  måske endnu mere spændende – hvordan andre tidsperioder arbejder med temaet. Der er mange muligheder, men det kommer meget an på, hvilken type opgave, det er, du skriver.