Få glæde af rejseminderne med en flot fotobog

Det bedste, når man kommer hjem fra en lang og god rejse, er at have mulighed for at se tilbage på alt det, man har oplevet undervejs. Især billeder er gode til at vække minderne til live. Nu til dags er det heldigvis nemt at få taget en masse billeder på ferien via smartphones og digitalkameraer. Ulempen ved at tage billeder med mobilen er dog, at billederne ofte blot bliver liggende på mobilen, uden at man får glæde af dem i hverdagen. Derfor kan det være en rigtig god idé at samle sine ferieminder i en fotobog. Med en fotobog får man større glæde af feriebillederne, da det er nemt og hyggeligt at tage fotobogen frem og genopleve minderne.

Væk minderne til live

I en fotobog er det muligt at være kreativ med designet. Man kan både vælge liggende eller stående fotobøger, og de kommer i mange forskellige størrelser. Dertil kan man også vælge fotobøger med hårdt eller blødt omslag, alt efter hvad man bedst synes om. Derudover kan man lege med grafik, tekst og placering af billeder, så rejsebillederne rigtigt kommer til live, og man genoplever minderne. Man kan fx under et billede skrive, hvornår og hvor det er taget, hvem der er på det, og hvad historien bag billedet er – på den måde bliver fotobogen ligeså meget en fortælling om ferien.

Selve placeringen af billederne betyder rigtig meget – man kan vælge på nogle sider at have ét enkelt billede og på andre to. På den måde bliver fotobogen ikke for ensformig, men man skal samtidigt sørge for, at billederne passer sammen, så udtrykket ikke bliver for rodet. Dette er også med til at gøre fotobogen mere harmonisk og spændende at bladre igennem.

Nemt og hurtigt at skabe fotobøger online

Fotobøger er meget nemme at skabe online. Her kan man lege med forskellige teksttyper, formater, designs, papirkvalitet og skabe netop den fotobog, man gerne vil have til at ligge på sofabordet – klar til at blive vist frem for venner og familie. Det er kun fantasien, der sætter grænser – man skal blot åbne computeren eller mobilen og gå i gang. Få inspiration her.