Nyt og lækkert fodtøj til de små til ferien

børn med lækkert fodtøj

Bøgen er sprunget ud og solen er vendt tilbage til hele landet. I løbet af få uger er vi gået fra snefnug til mirabelledrys. Under disse forhold er vi ikke længe om at omstille os fra arbejdstid til feriehumør. Men hvad er det nu man skal huske på når man endelig går sommeren i møde?

Græs mellem tæerne

Græsslåmaskinerne summer lystigt i haverne, og måske er græsset alligevel lige så grønt i egen have som ovre hos naboen? Forårskåde børn render ud på strømpefødder og fyrer den af på trampolinen. Men bare rolig, det går højst ud over strømperne. Det er sundt for de små at mærke græs og grus under de bare fodsåler. Det kan anbefales at gå så meget som muligt med bare tæer, børnene skal nok selv sige til hvis de fryser. Men hvad der også gror som græs og ukrudt, er børnefødder.

Tjek op på børnenes skoskab

Der er ingen grund til ikke at være fremme i skoene og holde øje med børnenes fodtøj i god tid, inden ferien. Små fødder vokser altid hurtigere end vi andre kan nå at følge med, og der er ikke noget så kedeligt som sko, der klemmer. Måske er sandalerne fra sidste år blevet for små, og du undrer dig over, hvordan barnet kunne springe to størrelser over på så kort tid? Det er virkelig vigtigt at få luget ud i børnenes fodtøj jævnligt, for at gøre plads til de rigtige størrelser i takt med at de små fødder bliver lidt mindre små.

Vigtigt med plads til tæerne

Uanset om du er ude i at skulle indhandle nye sandaler eller snøresko til børnene, er der de sædvanlige ting at tage højde for; der skal være god plads til at vrikke med tæerne, og lidt at vokse i, men de nye sko må heller ikke sjoske på de små fødder. Her er Angulus fodtøj virkelig gode, da disse børnesko virkelig passer som fod i hose til små fødder. Der er tænkt grundigt hele vejen rundt, på alt fra fornuftig form til lækkert design og gode materialer. Angulus er et særdeles troværdigt skomærke, der har mange år på nakken, når det kommer til kvalitetsfodtøj. Tag bare et kig på deres seneste kollektion og lad dig forelske.

Gå ikke ned på fodtøj til de små

Det kan godt være at du hellere ville finde et par lækre feriesko til dig selv. Gør det endelig, tag bare børnene med i byen. De skal gerne have støttende sandaler til de varme dage, hvor tæerne har brug for luft og solvarm brise, men vi ved jo godt hvordan den danske sommer også kan være. Et par gode fornuftige snøresko må medregnes i den basale skogarderobe. Der er nok at vælge mellem, og man kan helt komme til at ærgre sig over at ens egne fødder ikke kan presses ned i de lækre modeller. Retfærdigvis må siges at Angulus også laver lækkert fodtøj til både mødre og fædre.