Pas på roamingpriserne i østen

Kalenderen skriver efterhånden midten af november, hvilket også betyder, at højsæsonen for at tage til Thailand så småt begynder. Hvor det tidligere næsten altid var de kanariske øer der trak i os danskere, når det kom til at få lidt sol i vinteren, så er Thailand og andre mere eksotiske rejsemål blevet mere og mere populære.

De Kanariske øer er dejlige, men der er sjældent 30 grader varm og skyfrit i en hel uge af gangen, hvis man besøger dem i de koldeste måneder, og det er noget mange sætter pris på, når de flyver til varme. Samtidig er priserne på flybilletter faldet drastisk i løbet af de seneste 10-15 år. Det er dermed efterhånden ikke nødvendigvis voldsomt meget dyrere at tage to uger til Phuket, end det er at tage to uger til Gran Canaria, og når man tager priserne på destinationen med i ligningen, bliver forskellen endnu mindre.

Her skal du passe på

Der er dog nogle ting der er væsentlig dyrere i Østen, end i EU. Og det er roaming, en anden ting der ikke havde den helt store betydning for 10-15 år siden. I dag er det helt naturligt at man har en smartphone med på ferie, og de fleste bruger den også som det primære kamera. Når man har fanget det perfekte billede på den perfekte strand, er det meget tillokkende at smide det på Instagram eller Facebook eller lige sende det til ens venner og familie hjemme i kolde Danmark.

Er du på et WiFi skal du bare gøre det, men er du ikke, skal du tænke en ekstra gang, inden du sætter 3G netværket igang. Det kan nemlig blive en særdeles dyr fornøjelse. Du kan sagtens få et mobil abonnement, hvor der er roaming inkluderet, men hvis du ikke har det koster en megabyte helt op til 100 kroner, hvilket betyder at du kan komme hjem til en gigantisk regning, hvis du ikke lige holde øje med forbruget.

Læs mere om mobiltelefoner her