Drømmer du om at opleve det eksotiske Thailand? Så er du bestemt ikke alene med den drøm. Mange går rundt med en spirende drøm i maven, om at opleve Thailands eksotiske klima, spændende kultur og udforske de mange begivenhedsrige oplevelser som landet kan give. Idet Thailand er så populært et rejsemål, findes der også flere forskellige rejsemuligheder, blandet andet pakkerejser.
Hvad er en pakkerejse?
En pakkerejse er en samlet rejse, som er lavet i forvejen af et rejseselskab. Dette betyder altså, at når du bestiller rejsen er der planlagt både fly, transport og hotel. I de fleste pakkerejser til Thailand vil der også være inkluderet besøg på forskellige øer, så man oplever så meget som muligt af Thailand, mens man er afsted. Et eksempel kunne være pakkerejser til Koh Lanta, her har de forskellige tilbud, hvor du selvfølgelig besøger Koh Lanta i x antal dage, men hvor du også rejser videre og besøger Krabi, Phuket, Phi Phi Island, Koh Mook eller nogle af de andre populære destinationer i Thailand. På den måde får du altså en samlet rejse rundt i Thailand, hvor overnatning og transport er inkluderet i pakken, hvilket betyder at alt du skal tænke på, er at nyde oplevelsen.
Hvad kan man opleve i Thailand?
Som overstående beskriver, har Thailand mange forskellige og populære destinationer, hvilket betyder man kan besøge en masse øer, som alle har hver deres at byde på. Her kan du blandt andet opleve smukke sandstrande udover det sædvanlige, klipper i alverdens udformninger, at vaske elefanter og ikke mindst de fantastiske thailandske retter. Fordelen ved Thailand er, at oplevelser, overnatning og mad, generelt er langt billigere end vi kender til herhjemme i Danmark. Dette betyder også at selvom rejsen dertil kan være dyr, har du rig mulighed for at udforske Thailand fra alle dets sider, uden at skulle betale store beløb. Derfor anbefales det også at når man endelig tager afsted til Thailand, så er man der over en længere periode end en normal charterferie, idet landet har ekstremt meget at byde på.
Hvornår er det bedst at rejse til Thailand?
Det er svært at sige præcist hvornår det er bedst at rejse til Thailand, da det også afhænger meget af hvem man er som person. Men fra omkring november til maj er der den tørreste periode med flest solskinstimer og samtidig en temperatur man kan holde ud at være i, over en længere periode. Mellem juni og oktober får Thailand ofte mere regn, men dette betyder dog ikke at temperaturen falder. Der er for det mest altid varmt i Thailand, og selvom regnen siler ned, er det ofte ikke i længere tid ad gangen. Vejrforholdene har derfor stor betydning for, hvornår man selv mener at det vil være bedst at besøge Thailand. Overordnet kan man selvfølgelig sige, at Thailand er mest præget af turisme i månederne mellem november og maj, idet at man her er bedst sikret i forhold til godt vejr. Derfor kan det være en fordel at besøge landet mellem juni og oktober, da der her vil være langt færre turister og oplevelserne vil derfor være nemmere tilgængelige og i nogle tilfælde billigere, end det er i forvejen.
Så overordnet bør du klart udleve din drøm om at besøge Thailand, hvor en pakkerejse kan være et godt bud på en perfekt struktureret rejse, af et rejseselskab som kender til landet og alle dets sædværdigheder. Hermed er du sikret tid til at nyde og udforske alt det som Thailand har at byde på, uden du skal bekymre dig om overnatning og transport rundt til de forskellige øer.
Leave a Reply