Ferie på vandrehjem i Danmark

Når du hører ordet vandrehjem, tænker du måske store sovesale, med fremmede mennesker der deler et badeværelse, skrabet morgenmad og tynde, beskidte dyner.

 

Sådan er det faktisk langt fra at holde ferie på vandrehjem i Danmark. De fleste vandrehjem i Danmark er i dag moderniseret og tilbyder det klassiske fællessoverum, men også enkelt- og familieværelser.

 

Mange vandrehjem ligger i naturskønne områder og tilbyder massere af spændende aktiviteter, samt muligheden for at lave sin egen mad. Det er dermed et rigtig fint, men billigt alternativ til et hotel eller en charterferie.

 

Mød nye mennesker

Hvis ferien holdes på et vandrehjem, er der rigtig god mulighed for at møde nye mennesker. Der er fælleskøkkener, opholdsstuer, legepladser og aktiviteter, hvor både børn og voksne har mulighed for at møde nye venner.

 

Vær ikke bange for at starte en samtale! Måske er det jeres børn, der har fundet hinanden at lege med, eller måske har I en god samtale over hver jeres gryde i fælleskøkkenet. Et godt råd er at være nysgerrig på menneskerne omkring dig for at skabe et rart og trygt miljø – og måske venner for livet.

 

Et ferieophold på et vandrehjem er også en fantastisk måde at komme til at møde mennesker fra andre steder i verden uden, at bevæge sig udenfor landet på. Udenlandske gæster vil elske at snakke med lokale danskere, og det er altid spændende at høre, hvordan en fremmed oplever vores land og skikke.

 

Få mere ferie for pengene

Hvis du primært tager på ferie for at komme ud og opleve din valgte destination, er dit hotel eller vandrehjem jo blot et sted at overnatte. På vandrehjem kan du få meget mere for pengene – selv hvis du vælger et privat enkelt- eller familieværelse med eget bad.

 

Så er der flere penge til oplevelser, flere is og mere lækkert mad. Med et gratis fordelskort fra Danhostel får du 10% rabat på dit næste ophold. Det kunne være Nordsjælland i det naturskønne Hillerød, tæt på den Store Dyrehave. Her er du tæt på både natur og storby på samme tid.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*