Her kan du vandre tæt på Danmark

Danmark er et dejligt sted at holde ferie – især denne sommer. Men det er alligevel også rart at komme lidt uden for landets grænser og se noget nyt. Det er for eksempel en stor oplevelse at se noget af den fantastisk natur, som findes i vores nabolande, og som vi ikke helt kan matche herhjemme. Derfor giver vi dig her et par tips til flotte steder at vandre, som ligger tæt på Danmark,

Norge

Norge er et yndet mål for mange vandrere, og her er ruter til både begyndere og øvede. Samtidig byder Norge på noget af den smukkeste natur i Nordeuropa. Du kan for eksempel vandre op til Prædikestolen eller Gaustatoppen, hvor du endda kan overnatte under åben himmel. Begge steder er højtliggende områder med en fantastisk udsigt. Turen til prædikestolen og ned igen kan klares på en eftermiddag, mens Gaustatoppen kræver cirka fem timer – derfor kan I med fordel tage en fulde oplevlese med og overnatte på toppen.

Det kan blive koldt i det norske, så husk ordentligt tøj. Det hjemmedyrkede mærke Kari Traa – starten af skiløberen af samme navn – leverer et godt bud på varmt uldundertøj, der gør sig godt i det norske vejr.

Sverige

Hvor Norge især gør sig i mindre vandreture på enkelte fjelde, har Sverige mange længere vandreruter i flere etaper. Siljansleden er for eksempel 340 kilometer land, og Hallandsleden byder på intet mindre end 420 kilometers vandring. Det er selvfølgelig mulig at starte og stoppe, hvor man vil, så du behøver absolut ikke at sætte flere uger af til turen. Der findes også mange mindre ture som fx Jämtlandstriangeln, som du kan gennemføre på tre dage.

Tyskland

Det er som regel ikke vandring, vi tænker på, når vi tænker på Tyskland. Men den store nabo mod syd gemmer naturligvis også på nogle flotte vandreruter. For eksempel kan Malerweg i det gamle Østtyskland være et besøg værd. Ruten er – som navnet antyder – blevet flittigt brugt af malere, som søgte inspiration i naturen.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*