4 feriedestinationer der stadig byder på sol og varme i efteråret

Sommeren er forbi i Danmark. Ja, det kan nogen gange føles som om, den aldrig kom rigtigt i gang. Heldigvis behøver man ikke rejse til den anden side af kloden for at komme til steder, hvor der stadig er lunt og mere solrigt. Her er fem bud på et efterårs-getaway.

Kreta, Grækenland

Den græske ø Kreta er kendt for sin smukke natur og gavmilde klima. Og i efteråret er det også de kvaliteter, øen bliver ved med at byde på. Hvor september stadig er sommerlig og varm, begynder man i oktober at kunne mærke på Kreta, at dagene bliver kortere. Men temperaturerne holder sig pænt oppe, havet er roligere end ellers, og der er stadig folk der bader på strandende. Selv i november og december er der sol og lune dage at hente, selvom den første sne måske begynder at falde på øens bjergtoppe, og derfor er Kreta et godt sted tanke op inden vinteren for alvor kommer til Danmark.

Cypern

Vil man have rigtig varme i efteråret kan Cypern være et godt bud. Temperaturer over tredive grader er ikke noget særsyn, selv hen på sæsonen. Øen har en del større turist-resorts med hoteller og badestrande, men der er også større og større mulighed for at komme lidt væk fra ræset i lidt mere landlig indkvartering. Cypern har en rig historie, og har hørt til både Romerriget og Osmannerriget, og i dag er øen delt op i en tyrkisk og en græsk del. Uanset hvilken del, man ender med at tage til, er der dog fantastisk vejr i efterårsmånederne!

Île de Ré, Frankrig

Denne lille ø ud for Frankrigs vestkyst er en populær destination for franskmænd på sommerferie. Den er kendt for sine mange solskinstimer – faktisk er øen en af de mest solrige i hele Frankrig. Når efteråret kommer, forlader mange turister øen, og priserne på hoteller falder. Derfor kan man være heldig at gøre en god handel, hvis man leder efter ophold på Île de Ré, når sommeren er gået på hæld. Er du til god mad, er der også masser at komme efter. Øen er en af Frankrigs største østers-producenter og efteråret er højsæson. Man kan også tage en cykeltur på de mere end 100 km perfekt flad cykelsti, eller gå lange ture på de endeløse sandstrande, de sommerbesøgende har efterladt sig.

Dahab, Egypten

Om sommeren er der ubærligt varmt i mange af Egyptens strandbyer, men når man kommer længere hen på året falder temperaturerne til mere behagelige grader. Dahab er en af disse byer, og er perfekt til en efterårstur. Er man til dykning vil man især være begejstret – Dahab byder på flere forskellige typer dykning og mange forskellige koralrev, man kan besøge, der alle har deres udvalg af fisk i fantastiske farver og særpræget undervandsliv. Windsurfing er også stort i byen, og mange andre attraktioner, som for eksempel de smukke coloured canyons ved Nuweiba, er kun en dagstur væk. På den måde kan Dahab blive udgangspunktet for et sandt efterårseventyr med både sol, strand, dykning og naturoplevelser i høj klasse.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*